|
Folk er glade for deres nye markise, leveret af Boligringens Markiser
Artikel fra avisen i Nordjylland: “Folk er bare så glade, når de har fået leveret og sat deres markise op” siger Henrik Lykkemark, indehaver af Boligringens Markiser beliggende i Nordjylland nærmere betegnet i Hals.
“Kunderne ringer og siger, at det er lige som om, de har fået en udestue bygget på deres bolig”.
Henrik Lykkemark, som oprindelig er uddannet maskinsnedker, overtog Boligringens Markiser den 1. januar 2005. Virksomheden er leveringsdygtig i alt inden for terrasse-, vindues-, casette-, og kalechemarkiser. Altså alt inden for Markiser og Solafskærmning.
Boligringens Markiser kører både til private- og erhvervskunder i hele Nordjylland og kommer også gerne hos kunderne om aftenen og i weekenden, hvor Henrik Lykkemark medbringer rigtige stofprøver, samt hjælper med at finde en løsning, som passer præcist til kundens behov. Det skal jo tage sig godt ud på huset, sommerhuset, altanen eller erhvervsejendommen.
Markiserne, som Boligringens Markiser får leveret fra AMICO SUN SYSTEMS, er af meget høj kvalitet og som Henrik Lykkemark kan stå fuldstændig inde for. Derfor ydes der 5 års garanti på markisedugen. Dugen kan anvendes i let fugt og markisen køres blot ud, når der er godt vejr for at blive luftet igennem.

Boligringens Markiser oplever også, at kunderne gerne vil ofre lidt ekstra for at få motor på markisen, for som Henrik Lykkemark siger “så bruger man markisen noget mere, end hvis man skal stå med et håndsving”. Har man en markise, som trænger til en ny dug, eller gerne vil have skiftet håndsvinget ud med en motor, klarer vi også dette.
Boligringens Markiser giver ligeledes råd og vejledning i, hvordan markisen bliver bygget ind i taget eller sat på udhænget i en pæn løsning, ligesom der også er mulighed for, at kunden selv kan være med til at udføre dette.
Markiserne, fra Boligringens Markiser, findes i flere prisklasser, startende ved 7.400 kr. inkl. moms og opefter, alt efter mål, motor og specialbeslag.
Er du interesseret i at høre mere om markiserne eller få besøg af Boligringens Markiser, er du naturligvis meget velkommen til uforpligtende at kontakte os
Mvh Henrik Lykkemark
Markiser Nordjylland Bolig Markiser Markise Solafskærmning Nordjylland |